Samtaleterapi – depression, angst, livskriser

Livskriser kan have mange facetter.

Der er rigtig mange normer vi desperat forsøger at indrette os under – både sociale normer, men også de normer vi har været underlagt fra vores familie og nærmest fået ind med modermælken. Mange lever sit liv ud fra den norm andre har sat for dem – og dette kan gøre at man , på et tidspunkt i sit liv, finder sig selv som hovedrolleindehaver i et liv man ikke føler er sit eget? Det kan være at du har fået taget en uddannelse for at tilfredsstille andre, som du slet ikke trives i – eller måske har du fulgt den slagne vej med mand og børn som var forventes af dig, og nu sidder du fast i et forhold der ikke gør dig glad og hvor du skal være en anden end den du føler dig som?

Måske står du bare et sted i livet hvor du har brug for at gøre status fordi du ikke føler at du har udlevet dit bedste potentiale – og er i tvivl om hvad vej du skal gå?

Måske har du brug for hjælp til at finde ind til den autentiske dig ?

Angst og depression:

Angst og frygt er normale reaktioner på situationer, som virker farlige eller truende, men hvis angsten begynder at være invaliderende for ens hverdag og funktionsniveau, er det vigtigt at søge hjælp og behandling. Angst kan være hæmmende for både ens personlige liv, sociale liv og arbejdsliv.

Depressionen viser sig typisk som tristhed, nedsat energi og manglende lyst og interesse over en længere periode. Depression er en af de mest udbredte, følelsesmæssige psykiske lidelser på verdensplan. Hvis en depression forbliver ubehandlet, er der større chance for at den bliver tilbagevendende – bliver den behandlet er risiko for tilbagefald reduceret betydeligt.

I terapien finder vi sammen ind til kernen af årsagerne for din mistrivsel. Vi kaster lys på de ting der er uafklarede og laver strategier til hvordan dette kan ændres eller omstruktureres så du igen kommer i balance.